layoutelementlayoutelement
 

Spædbarnsterapi

Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnepsykoanalytiker Francoise Dolto.
Den er baseret på en overbevisning om, at ord har en terapeutisk virkning på spædbørn, selvom de ikke selv kan tale. Det er afgørende for spædbarnets trivsel, at der sættes ord på følelser, tanker og fortid – for alt usagt binder energi.

Terapi er for det meste båret af ord, men spædbørn har ikke selv et verbalt sprog. Alligevel forstår de, hvad der bliver sagt, og vi ser, at det gør dem godt. De bliver rolige og begynder en ny adfærd.

Traumer i løbet af de første tre leveår har ofte store konsekvenser for barnets personlighedsdannelse. Mange spædbørn mister fodfæste i livet, med livslang fejludvikling til følge.
Via spædbarnsterapi bliver det muligt at fortælle et barn dets historie og sætte ord på de kontaktbrud og savn, det har oplevet samt fortælle om, hvorfor det skete. Spædbarnet har behov for en forklaring – og jo tidligere man sætter ind, des bedre kan man minimere de skader, som barnet er blevet påført.

Traumatiserede spædbørn udviser en række symptomer. Traumatiske oplevelser kan fx forårsage en total tilbagetrækning fra verden, vægttab og søvnløshed. Under alle omstændigheder skades den basale tillid til forældrene og omverdenen.

Symptomer på traumer i de første leveår:
• Barnet undgår alt, som er nyt og ukendt. Ofte leger det ikke, er ikke interesseret i omverdenen.
• Traumer kan forårsage en total tilbagetrækning fra verden. Barnet kan ikke flygte fysisk, men gør det psykisk, eller barnet bliver overdreven aktivt og uden tilknytning. Det har svært ved at finde ro, sover kun kortvarigt.
• Basal tillid til forældrene og omverdenen er skadet.
• Barnet hensættes i en permanent, indre spænding og forhøjet agtpågivenhed.
• Barnet regredierer i forhold til forældrene.
• Barnet er konstant uroligt og agtpågivende.
• Søvn- og spiseforstyrrelser.
• Følsomhed over for sanseindtryk.
• Besvær med at opnå psykisk balance.
• Spise-, søvn- og afføringsproblemer.
• Svækket immunforsvar.


I spædbarnsterapien fortæller terapeuten det lille barn dets historie, hvem det er og indgyder det håb for fremtiden. Forældrene er med som tilhørere. Spædbarnsterapi består af 2-10 sessioner á 10 minutters varighed.

Barnet oplever, at terapeuten ser det og kan hjælpe det til at forstå, at det ikke er alene, men at forældrene og terapeuten ser det, deler og rummer dets smerte.

Ved et traume opstår der en splittelse i symboliseringsprocessen, men når der bliver sat ord på traumet, formoder vi, at splittelsen i symboliseringsprocessen samler sig.
Denne formodning giver god mening i forhold til vores erfaring med spædbørneterapi, hvor vi ser, hvordan det lille barn kommer ud af sin fastlåsthed i løbet af få samtaler.

Det er svært for voksne at forstå, at spædbørn udsættes for belastende hændelser og udsættes for psykisk lidelse. Vi har en tendens til at tro, at spædbørn er så små, at de ikke rigtig opfatter, hvad der sker og derfor heller ikke bliver så såret eller ligefrem traumatiseret af begivenheder; men det gør de. De rammes af smerter på samme måde som voksne, og når de ikke længere tåler smerten, sker spaltningen, hvorved de traumatiseres, og verden hænger ikke længere sammen for dem.

Vi ser, at børnene kommer i trivsel efter terapien. Tidlig fejludvikling med store personlige og økonomiske omkostninger undgås, og forældrene oplever, at de har mulighed for at hjælpe deres børn i trivsel igen. Skyld og skam bliver vendt til handling og tro på egne evner som forældre.

Emmas mor sørgede over søsterens død